Tilknytning – hvorfor det betyder noget, og hvordan det påvirker dig

Tilknytning handler om den måde, vi danner bånd til andre mennesker på gennem hele livet. Det gælder både i barndommen, ungdommen, voksenlivet og ind i alderdommen. Vi har alle brug for trygge og gensidige relationer, og kvaliteten af dem har stor betydning for vores trivsel, selvfølelse og velvære.

Tilknytningsteori – grundmønstre for relationer

Tilknytningsteorien beskriver, hvordan vores tidlige erfaringer med omsorgspersoner bliver til kropslige minder og antagelser om, hvordan relationer fungerer. Disse erfaringer former vores måde at relatere til os selv og andre på – ofte uden at vi er bevidste om det.

Tilknytningsstilen dannes typisk fra omkring seks måneder til toårsalderen – altså før vi kan huske og før vi har et udviklet sprog. Derfor kan vi som voksne reagere på måder, der kan virke uforståelige eller uforholdsmæssige, især i nære relationer, hvor gamle mønstre bliver aktiveret.

Man skelner overordnet mellem tryg og utryg tilknytning. Den utrygge tilknytning opdeles ofte i tre typer: ængstelig/ambivalent, undvigende og desorganiseret.

De fire tilknytningsstile

Tryg tilknytning

Tryg tilknytning betyder, at man generelt føler sig tryg i sig selv og med andre. Man kan udtrykke sine behov, sige sin mening og bevæge sig naturligt mellem nærhed og afstand. Trygt tilknyttede har typisk en venlig indre dialog, gode tanker om både sig selv og andre og evnen til empati uden at overinvolvere sig. Man kan engagere sig i relationer og give slip på dem, når det er nødvendigt.

Ængstelig/ambivalent tilknytning

Ved ambivalent tilknytning har barnet ofte oplevet omsorg, der var ujævn – nogle gange blev det mødt, andre gange ikke. For at håndtere uforudsigeligheden vender barnet typisk den manglende respons indad og tror, at det er deres skyld. Det giver en følelse af kontrol og et håb, men skaber også dybe sår.

Som voksen kan det føre til:

• frygt for afvisning og forladthed
• en tendens til at give ekstra meget i håb om at få noget igen
• en kropslig impuls til at rykke tættere på, når den anden trækker sig – også selvom man ikke ønsker relationen
• idealisering af andre og lavt selvværd

Den ængstelige ser ofte andre som nøglen til at føle sig ”hel”.

Undvigende tilknytning

Undvigende tilknytning udvikles ofte, når barnet har oplevet, at sårbarhed, følelser eller behov blev mødt med skældud, udskamning eller blev ignoreret. Barnet lærer derfor at lukke ned for sine tilknytningsbehov for at beskytte sig selv.

Som voksen kan det vise sig som:

• en oplevelse af, at nærhed vækker angst
• en tendens til at trække sig, når relationen bliver tæt
• at varme følelser forsvinder, når den anden kommer for nær
• høje tanker om sig selv og lavere tanker om andre
• en strategi om at klare tingene selv

Undvigende personer har lige så stort behov for kærlighed og nærhed som alle andre – men nærhed forbindes med fare.

Desorganiseret tilknytning

Ved desorganiseret tilknytning har barnet typisk oplevet en stor uforudsigelighed i omsorgspersonernes adfærd: kærlighed i det ene øjeblik, skældud eller utryghed i det næste. Det skaber et uløseligt dilemma, hvor den person, der skal give tryghed, også er den, man frygter.

Som voksen kan dette give:

• uforudsigelige reaktioner
• vanskeligheder med at stole på både sig selv og andre
• en særlig sensitivitet over for stemninger
• en evne til at mærke subtile signaler hos andre

Det er ikke et tegn på svaghed – men på en kreativ overlevelsesstrategi i et umuligt vilkår.

Kan man have flere tilknytningsstile?

Ja. De fleste har en primær stil, men man kan have træk fra de andre. Man kan være tryg med én og utryg med en anden. Mønstrene afhænger af relationen, konteksten og den person, man er sammen med.

Er det problematisk at være utrygt tilknyttet?

Ikke nødvendigvis. Ca. halvdelen af befolkningen er utrygt tilknyttet. De utrygge mønstre er ikke fejl – de er intelligente overlevelsesstrategier, som hjalp dig igennem din barndom.

De ængstelige lærte at engagere sig for at få næring.
De undvigende lærte at lukke ned for at undgå smerte.
De desorganiserede navigerede i uforudsigelighed med stor sensitivitet.

Det er modigt og stærkt – ikke forkert. Du kan være stolt af din overlevelsesstrategi.

Men mønstrene kan skabe udfordringer i voksenlivet og i nære relationer, og derfor søger mange støtte for at få det anderledes.

Tilknytning i romantiske relationer

Når to mennesker mødes, mødes deres nervesystemer og tilknytningsmønstre også.

Nogle generelle tendenser:

To trygt tilknyttede

Stabile, nærende forhold, god kommunikation, konflikter løses konstruktivt.

To undvigende

Fredelig distance, parallelt liv, begrænset følelsesmæssig intimitet.

To ambivalente

Intens nærhed, uklare grænser, svært ved at skifte gear eller tage pauser.

Ambivalent + undvigende

Den klassiske træk-skub-dynamik.
Den ambivalente jager, den undvigende trækker sig.
Begge kan føle sig fanget, men relationen rummer potentiale for stor vækst, hvis begge arbejder bevidst med deres mønstre.

Kan man ændre sin tilknytning?

Ja. Det kaldes erhvervet tryg tilknytning.

Det kan ske gennem:

• en trygt tilknyttet partner
• stabile relationer
• eller terapi, hvor man får nye erfaringer med at blive mødt trygt og reguleret i kontakt

I terapi kan man bl.a. arbejde med:

• barndomsoplevelser
• kropslige reaktioner
• relationelle mønstre
• selvkritik og selvomsorg
• projektioner og skyggearbejde
• egne behov og grænser

Læs mere om relevante terapiformer her: NARM & Psykodynamisk terapi