Psykolog Morten Skyum

Terapi

EMDR

Eye Movement Desensitization and Reprocessing

 

EMDR

Når vi oplever noget overvældende, kan kroppen og sindet blive “frosset fast” i oplevelsen – også længe efter, at situationen er ovre. Måske bliver du ved med at genopleve det, der skete. Du føler dig utryg, anspændt eller som om din reaktion ikke helt passer til situationen. Det kan være tegn på, at et traume stadig sidder i nervesystemet.

Hvad er EMDR?

EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en evidensbaseret terapiform, som hjælper hjernen med at bearbejde svære oplevelser, så de ikke længere sætter sig fast som uro, angst eller flashbacks. Gennem korte sekvenser af opmærksomhedsskift (ofte via øjenbevægelser) stimuleres hjernens naturlige bearbejdningssystem.

Metoden bruges især til behandling af traumer og PTSD, men kan også hjælpe ved angst, lavt selvværd og f.eks. præstationspres.

Kan EMDR hjælpe dig?

Jeg er uddannet i EMDR del 1, og tilbyder traumebehandling til voksne med:

  • Enkelte traumatiske hændelser (fx ulykker, overfald, vold, tab)

  • Symptomer på PTSD i lettere til moderate former

  • Uro, flashbacks eller overreaktioner som relaterer sig til fortidige oplevelser

Behandlingen foregår altid med fokus på tryghed, tempo og samarbejde, og vi bruger god tid på forberedelse, regulering og afstemning, så du ikke bliver overvældet. Jeg tilbyder EMDR, når det giver mening og passer til netop din situation og dit behov.

Har du komplekse traumer?

Hvis du har oplevet længerevarende svigt eller overgreb i barndommen, kan det være nødvendigt med en mere skånsom og stabiliserende tilgang. Her bruger jeg gerne kropsligt forankrede metoder, og inddrager EMDR på et senere tidspunkt – eller henviser videre ved behov.

Er du i tvivl?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvis du vil høre mere om EMDR, og om det kunne være en hjælp for dig.

Scroll to Top