Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser er en forstyrrelse i forholdet til spisning. Det betyder, at det naturlige forhold, som vi mennesker kan have til mad, har ændret sin form eller karakter. Vores forhold til spisning kan bestå af vores tanker om mad, vores tanker om og forhold til vores egen krop, vores forhold til nydelse og vores forhold til spisesituationen, når man sidder med familie og venner.
Spisningen kan eksempelvis være præget af et ønske om at holde sig selv tilbage og begrænse sin spisning. Der kan ligge et ønske om at være meget tynd. Man kan opleve frygt for at blive ”tyk” og for hvordan andre vil se en, hvis man var tyk. Ofte kan man have et forvrænget kropsbillede, dvs. man kan se sig i spejlet og se sin krop som større end den egentlig er. Man kan ende med at tabe sig så meget, at det faktisk bliver livsfarligt og/eller at kroppens almindelige funktioner ophører eller fungerer dårligt, f.eks. at menstruationen udebliver. Hvis dette bliver alvorligt kalder vi det ofte anoreksia nervosa eller blot anoreksi.
Spisningen kan også være præget af, at man skifter mellem at ”overspise” og at sulte sig.
Det medicinske blik på spiseforstyrrelser er ofte, at genetik spiller en stor rolle. Selv om dette sikkert er ganske rigtigt, så er det en forklaring, som ikke gør så meget for os mennesker ift. hvordan vi forstår og relaterer os til vores forstyrrede forhold til spisning. Et mere psykologisk perspektiv på anoreksi er, at vi har lært at det er farligt at udtrykke os og derved forsøger at gøre os mindre rent fysisk og symbolsk. Man kan måske opleve at føle sig stolt over ikke at have behov og have en overbevisning om, at man ikke har ret til noget.
Hvad angår bulimi kan det være en anden indre dynamik, der er på spil. Her kan det handle om, at
Måske spisningen er præget af at holde tilbage og måske er der et ønske om, at være meget tynd og en frygt for at blive tyk og hvad det vil have af betydning socialt og for ens forhold til sig selv og fornemmelse for sig selv. Dette kalder vi anoreksi eller anorexia nervosa. Måske spisningen har en anden karakter, som veksler mellem restriktiv spisning i perioder som så bliver til såkaldte ”overspisninger” efterfulgt af opkast. Det kalder vi bulimi eller bulimia nervosa.
For at terapi hos mig skal give mening skal du enten selv være så stabil i din spisning, at du ikke er i decideret fare eller du skal være i et forløb, hvor der tages hånd om dette. Dette er nødvendigt for at vi kan arbejde mere helhedsorienteret og undersøge hvad et godt liv er for dig samt arbejde mere terapeutisk og undersøge den indre dynamik, det indre budskab i og symbolikken i spiseforstyrrelsen.
