Kompleks PTSD (C-PTSD)

Kompleks PTSD (C-PTSD) opstår ikke nødvendigvis som følge af én enkelt voldsom hændelse. I stedet udvikler det sig ofte som en reaktion på længerevarende, gentagne belastninger – særligt i nære relationer. Det kan være oplevelser i barndommen, hvor du gentagne gange ikke blev mødt, set eller rummet i dine følelser og behov. Måske blev du kritiseret, ignoreret, eller følte dig alene med noget, der var for svært at bære.

Mange mennesker med C-PTSD har levet med disse mønstre så længe, at de næsten føles som en del af identiteten. Det kan komme til udtryk som vedvarende indre uro, lavt selvværd, skam, selvkritik eller en oplevelse af at være “udenfor” i sit eget liv. Der kan være problemer i nære relationer, svært ved at mærke egne grænser, behov og ønsker – og en følelse af at være fanget i gamle reaktioner, som ikke længere giver mening.

Disse reaktioner stammer fra overlevelsesstrategier, der engang var nødvendige. De hjalp dig med at navigere i en situation, hvor dine følelsesmæssige behov ikke blev mødt. Du kan være stolt af, at du fandt disse strategier. Men i dag – som voksen – kan de begrænse din frihed, livfuldhed og kontakt til dig selv og andre.

C-PTSD sætter sig ofte i nervesystemet. Det kan betyde, at kroppen går i alarmberedskab (kamp, flugt eller frys) uden nogen ydre fare. Man kan føle sig overvældet eller følelsesløs, uden helt at forstå hvorfor.

Men C-PTSD er ikke en livsdom. Det er en indre tilstand, som kan forandres. Fordi C-PTSD ofte opstår i relationer, kan det også heles i relationer – blandt andet i trygge, terapeutiske rum. Her kan vi undersøge, hvordan fortiden påvirker nuet, uden nødvendigvis at skulle genopleve gamle smerter. Når vi begynder at møde os selv med nænsomhed og nysgerrighed, kan nervesystemet begynde at falde til ro, og nye handlemuligheder opstå.