Mindfulness er en praksis, hvor du er til stede i nu’et. Undersøgelser viser, at vores tilstedeværelse i nu’et i højere grad bestemmer vores humør end de aktiviteter, vi laver. I mindfulness praktiserer du at være et vidne til det, der udspiller sig, hvad enten det er dit åndedræt, din ben, der bevæger sig, mens du går eller det er en samtale med en ven eller kollega. Du lægger mærke til, hvad der sker indeni, f.eks. hvis du bedømmer personen, du taler med, eller hvis du under samtalen bliver frustreret, ked af det, eller hvis du får lyst til at afslutte samtalen. Gennem bevidst nærvær, som er en slags dansk oversættelse af ordet ‘mindfulness’ bevidner du disse reaktioner hos dig selv og kan da træffe et bevidst valg. 

Det er lettere sagt end gjort. Faktisk kan det være en stor udfordring. Og det er vel nok en kontinuerlig proces, som vi aldrig bliver færdige med eller har lært til fulde. Hvis det er svært kan vi komme til at slå os selv oven i hovedet og fortælle os selv, at vi er “dårlige til at meditere”. Omsorg for sig selv og andre er derfor meget vigtigt. 

Acceptance- and Commitment Therapy (ACT) er en terapiform, der bl.a. inddrager mindfulness. Metoden går ud på, at acceptere den måde, man oplever tingene på. Det er – paradoksalt nok – ofte med til at regulere ubehagelige følelser. I metoden finder man også frem til vigtige værdier for sig og forpligter eller “commiter” sig på at arbejde sig hen imod dem.

Spiritualitet eller åndelighed har at gøre med vores forbindelse til noget højere eller noget, der er større end os selv. Det kan for mange, men måske ikke alle, være et vigtigt aspekt af et menneskeliv. Åndelighed kan få os til at overstige os selv og finde en forbindelse, en glæde, en lykke, som går ud over det, der føles godt for os selv nu og her. Psykologen Abraham Maslow beskrev behovspyramiden, som har mad og logi som fundament og selvrealisering som det ypperste, man som menneske kan opnå. 

Selvrealisering er ganske vist enormt vigtigt. Det har at gøre med det psykologiske selv, dvs. fornemmelsen af hvem du er som person og din kontakt med din krop og dit nervesystem. Det har at gøre med, at du sætter dit præg på verden og udlever dig selv. I sine sidste dage før sin død beskrev Abraham Maslow imidlertid også selvtranscendering, som netop indebærer at bevæge sig ud over sig selv. I spirituelle miljøer taler man om “spirituelt bypass”, hvor en person ubevidst kan søge at transcendere sit selv for at forbinde sig med noget større. Det er min overbevisning, at dette ikke lader sig gøre. En del af spiritualitet er også at åbne sig for de forskellige aspekter, man har indeni. Det kan være smerte, og det kan så sandelig også være livsglæde og nydelse, som man har lært, at man helst skal pakke væk. 

Jeg har gennem særligt meditation og yoga en interesse for og en erfaring med spiritualitet. Jeg kan derfor tilbyde mig selv som en samtalepartner, der kan tale med på disse emner og disse overvejelser. Jeg vil som udgangspunkt have fokus på selve samtalen og ikke lave healing eller lignende, mens jeg har nogen erfaring med healing og kan bruge aspekter deraf.